Stilhed i dampbadet

Jeg åbner døren og dampen strømmer mig i møde, efter få sekunder har mine øjne vænnet sig til det og jeg ser han sidder helt alene derinde – i det fjerneste hjørne og på øverste marmorbænk.

Vi smiler til hinanden- Vi er nøgne.

Han lægger en finger over sine læber og indikerer at fred og stilhed skal fylde rummet.
Jeg nikker.

Jeg træder ind og døren lukkes efter mig, går udenom pedestalet i midten af rummet, som lystigt sender den tunge damp ud. Jeg stiler modrettet mod modsatte hjørne af marmorbænken alt imens jeg fastholder hans blik.

Jeg bevæger mig op over bænkene og sætter mig. Det ene ben lader jeg hvile op af væggen og det andet ben spreder jeg så meget jeg kan. Jeg lader mine fingre finde vej ned i mit vidt åbne skød.

Jeg begynder at lege med mig selv ganske lydløst. Min krop reagerer hurtigt på berøringen for liderligheden har hele dagen suset rundt i alle afkroge af den.

Jeg stikker et par fingre op og giver mig selv en sprøjteorgasme. Stilheden brydes da et højlydt støn slipper ud gennem mine læber og nu høres plasken på marmoret efterhånden som væsken vælter ud af mig.

Jeg ser, at han hæver et øjenbryn i overraskelse og jeg ser, at hans øjne smiler om kap med dampen som stadig strømmer ud midt i rummet.

Jeg samler benene og slikker på mine fingre, rejser mig og kigger ned på den store sø midt på marmoret, kigger på ham og smiler, også forlader jeg uden at sige et ord dampbadet.

eTfe

Spyt

Hånden presser sig ind i min mund, mine læber er strukket helt ud og de føles som om de kan sprække hvad øjeblik det skal være. Noget af min læbe er kommet ind mellem tænderne og hans hånd, det gør så forbandet ondt og tårerne løber ned af mine kinder.

Han bøjer sig ind over mig og kysser blidt en tårer væk fra min kind. Denne hårdhed kombineret med ufattelig blidhed forvirrer min hjerne – hvad vil han.

Han kigger mig dybt i øjnene og blinker. Fortæller mig, at om lidt trækker han sin hånd ud og jeg derefter skal holde munden åben i samme position .- uanset hvad.

Hånden lirkes ud af min mund og helt automatisk får jeg munden klappet sammen, jeg har sådan en lyst til lige at slappe af i kæben, blot 5 min eller bare 2 -. bare slappe lidt af.
Han tager straks fat i min brystvorte og vrider den rundt, han behøver ikke sige noget eller gøre andet, min mund flyver straks op i den vidt åbne position han befalede og han slipper smerten i brystvorten.

Jeg mærker, at han trænger ind i mig, hverken blidt eller kærligt men hårdt og krævende, han lader sine hænder finde vej til mine ringe i brysterne og trækker. Jo dybere han støder ind i mig, jo mere trækker han i ringene. Min krop er nødt til at følge med op og jeg spænder i mavemusklerne for at holde min vægt oppe og ikke forstærke trækket i brystvorterne – og ikke mindst har jeg fokus på at holde min mund åben.

Han vender mig om og knepper mig bagfra, Savlet begynder at rende ud af min åbne mund. Fristelsen til lige at lukke munden og synke er stor, men jeg gør det ikke – vil gerne give ham… mig og det… og i alt dét lægger også at adlyde hans ønsker.

Jeg kan mærke et hårdt greb i mit hår og mit hoved ryger tilbage, nu er det let at holde munden åbent for skriget forplanter sig fra min mave og op gennem min strube og ud af munden. Han trækker sig ud og smider mig om på ryggen. Hans fingre finder vej  ned i mit gloende skød. Han kigger på min åbne mund og da orgasmen gennemryster min krop….

Spytter han mig i munden.

Det er svært ikke at smile

Der sker så mange dejlige ting i livet lige nu.

Jeg opdager mig selv og ham, jeg opdager mig selv og hende, jeg opdager mig selv og dem.

Jeg er polygam og det har vist sig at ha en fordel jeg ikke havde indset. Nemlig at man kan adskille tingene, så selv om noget ikke er helet så kan man med fuldt glæde leve levet med andre og ikke lade det mudre sammen.

Hun er speciel og hun er dejlig. Vi nyder tiden sammen og udforsker hinanden og vi kommer tættere og tættere på hinanden. Hun er “ny” i pigedelen, men hungrende og nysgerrig også vækker hun en flamme i mig hvor begæret efter mere vokser. Jeg er så privilegeret over hun er i mit liv og jeg nyder hvert sekund af det. Hun er ny-udsprunget poly.

Han er “the one”, ham hvor der bliver taget hensyn og dialog, ham jeg tilpasser mit liv til og som jeg rigtig gerne vil ha i mit liv. Der er byggemateriale i vores forhold men endnu aner ingen af os hvordan huset kommer til at se ud. Vores tid sammen er spartansk pga meget andet lige nu, men vi tager alle de stunder vi kan og langsomt vokser kærligheden.
Han er monogam, men for nu tillader mit polygami – tiden må viser hvor den del ender.

De, er de løse. Flirten, daten og følelsen af at leve igen og blive bekræftet. De bruger mig og jeg bruger dem – i klar defineret rammer så ingen såres.

Solen skinner og sommeren er på vej. Jeg har svært ved ikke at smile.

efTe

En kamp

hullet

Jeg kæmper en kamp.

En kamp jeg ikke havde forudset jeg ville kæmpe, og en kamp jeg kæmper med mig selv, som jeg ved er min alene.

Jeg har åbenbart fået et lavt selvværd, en usikkerhed på om jeg nu er god nok, interessant nok på den lange bane, eller om jeg blot er et trofæ man kan sætte på scoringslisten også er man videre. Om jeg er så fucked op i mit hoved med krav og forventninger, at ingen kan holde mig ud.

Logisk nok ved jeg, at intet af ovenstående er sandt, og det er heller ikke en kamp jeg kæmper dagligt. Det er mere som et hul jeg stadig falder i indimellem.

Men jeg hader hullet.

Jeg er ekstrem bevidst om at holde det på min banehalvdel. Noget jeg skal arbejde med, ikke noget som mine ydre omgivelser skal fodre for at jeg ikke falder i hullet. Jeg kan jo mærke, at når jeg er i det hul, så kan de ydre påvirkninger alligevel ikke slå til, jeg føler mig forladt og alene og jeg får ondt af mig selv og mine behov for bekræftelse er alt for store.

Det er aldrig nogen sinde en kamp jeg har kæmpet før, på denne måde. Nok nærmere det modsatte, at min selvtillid var ekstrem høj.

Jeg hader virkelig, at jeg bliver så usikker og får et ekstremt behov for bekræftelse, fordi den jeg fik for et par timer siden er fadet ud og jeg nu ser spøgelser alle vegne.

Jeg nægter at blive en sugemalle i mit forhold til andre og jeg nægter at andre skal dække nogle behov jeg har, som jeg hverken vil ha eller har hold i virkeligheden, og jeg nægter at bære den bagage med mig videre. Jeg arbejder hårdt på at blive “normal” igen, for lige nu er jeg periodisk sådan en jeg ikke selv ville ha et forhold til.

eTfe

Tag den for mig….

Bryst tortur har  altid været en svær ting for mig.

Specielt at få klemt vorterne sammen og særligt efter brysterne er piercet. Det gør bare så ufedt ondt, og jeg ved ikke hvordan jeg skal arbejde med smerten.

Denne del har jeg dog ikke nævnt, fordi jeg så håbede det ikke ville finde sted. Men jeg tog fejl.

Siddende ovenpå ham, skal jeg placere hænderne på væggen og lade dem blive der. Jeg kan se mine bryster hænger tungt ned i det fri. Blottet og sårbare….

Selvfølgelig sker det. Hans hænder lægger sig på hvert bryst, glider ned til brystvorten.

Jeg prøver at koncentrer mig om resten af min krop mod hans, trække vejret dybt og ikke gå i baglås. Da jeg mærker taget strammes om mine vorter. Jeg mærker smerten skyde gennem mig, nå min hjerne og hive mig ud af liderligheden.

Jeg panikker, det er ikke den vej jeg vil.

Selv om han kan se jeg kæmper, bliver klar i blikket og er på kanten til raseri, så slipper han ikke. Taget strammes blot og smerten tiltager.

“Tag den for mig, baby”

Og pludselig er jeg med. Jeg følger ham, tillader uden bøvl, glider ind i underkastelsens smerte som blander sig med hans søde ord, som dog ikke levner skyggen af tvivl om hvad jeg skal levere og han vil have.

For mig er denne måde at få ordre på helt ny, men den virker og jeg kan.

Hver berøring fremkalder smerte, men smerten fremkalder en liderlighed som jeg ikke kan styre. Mine brystvorter som jeg ikke troede kunne modtage i den retning, bringer mig nu ind i dybet ved hver berøring og jeg modtager og vil ha mere.

Jeg tog smerten og jeg nød smerten, alene for ham.

eTfe

Nyt navn

Jeg har meget længe ønsket et nyt navn når jeg færdes på nettet.

Tiden har for mig været den rette i lang tid, men det var omstændighederne ikke og derfor blev det ikke til noget.

Nu bestemmer jeg selv og nu skal det være.

Jeg vil de næste par måneder summe over hvad navnet skal være, det må gerne være et som ”smager godt i min mund” til den jeg er nu.

Er spændt på hvor jeg ender.

eTfe

Ufrivillig tørst

Glaskrukken hænger mellem hendes ben lige ud for hendes knæ, hanken er hæftet op på intimpiercingerne og hun kan mærke tyngden af den. Den er ikke så tung at hun ikke kan holde det ud, men hun ved det forandre sig.

Han holder den store liter flaske med vand frem. ”drik baby, du er tørstig”

Egentlig er jeg slet ikke tørstig, men jeg nikker og drikker lydigt.

Langsomt fyldes min mave, den bliver udspilet og stor. Tissetrangen melder sig sammen med genertheden.

Til sidst vinder trangen til at tisse og langsomt men sikkert fyldes glaskrukken mellem benene og den bliver tungere og tungere og trækket er nu stærkere. Hver gang kroppen bevæger sig, gynger krukken og øger trækket.

Den næste flaske holdes frem, igen fyldt med vand og efterfulgt af ordren ”drik”

Hun drikker igen., denne gang med en tåre i øjenkrogen.

eTfe